 |
 |
|
 |
 |
Kalenderudsendelser i DR's Radio 1990 - 1999
1990
Hør i radioen!
Hver dag i radioen vil der blive
fortalt om dyr, du finder på indersiden af dagens låge.
Fra Costa Rica kommer der et
lydbrev…en hilsen fra dagens dyr.
>>Lille P3<< i radioen,
Kl. 18:05 på P3 og
Kl. 19:30 på P1.
1991
Jul med Radiomusen
Kan høres i radioen fra den 1. til den 24. december i P3
klokken 18:05.
Lille P3 har i snart to år haft en ubuden gæst i studiet,
Radiomusen Rasmus, der altid – uden at spørge først – blander sig i alt hvad
der foregår og spiser løs af plader og bånd. Radiomusen har indrettet sig lunt
og godt med hul og det hele lige i nærheden af mikrofonen, og studieværten,
Christian Winnem, har til tider svært ved selv at komme til orde.
Planen var at sende radiomusen på en god lang juleferie, men
Rasmus ville hellere blive og deltage i kalenderudsendelserne, som så har fået
tiltlen ”JUL MED RADIOMUSEN”.
- Ikke nogen museferie her, siger Radiomusen Rasmus,
der ovenikøbet har lavet sin helt specielle og meget, meget hemmelige
radiomusekalender med 24 låger, der kun må åbnes af radiomus. – Da det er
hemmeligt hvad der er i, kan jeg seføli’ ikke fortælle noget på forhånd, siger
Rasmus Radiomus, men jeg kan sige så meget, at den1. december, der åbner jeg
selv låge nummer 1, den 2. december låge nummer 2 og så videre.
1992
Radiojul med Rasmus Radiomus
…og Nisse von Gårdbo
Igen i år er det Rasmus Radiomus assisteret af Christian
Winnem fra P3’s børneredaktion, der står for radioens kalenderudsendelser.
Fra den 1. til den 24. december er den daglige
morgenradiomus’ sendetid 6:50-7:00 ramme om alskens julerier: Åbning af
u-landskalender-lågerne og hver dag et afsnit af Bent Haller’s julehistorie
>>Nisse von Gårdbo’s kalender<<.
Nisse von Gårdbo er en ægte gårdnisse, der kan føre sin
slægt tilbage til dengang Danmark var dækket af is og kampesten. Han skal sørge
for, at der bliver ordentlig jul på gården, at alle traditioner holdes i hævd,
så julen bliver den store fest for alle
- hunden, katten, køerne, svinene, menneskene, store som
små.
Jul med Rasmus Radiomus og Nisse von Gårdbo hver
morgen i P3 klokken 6:50 fra den 1. til den 24. december.
1993
GRØNLANDSK JUL MED RASMUS RADIOMUS
Igen i år er det Rasmus Radiomus og Christian Winnem, der
står for kalender-udsendelserne i radioen. Der er låge-åbning hver morgen ”TI I
SYV” i P3, og Christian beretter om dengang han havde et bijob på julogisk
Institut og blev sendt til Grønland for at finde julemanden. Der var nemlig
sket det, at alle børnenes breve til Julemanden var forsvundet. I udsendelserne
møder vi også overpostmester Jul Petersen (Flemming Jensen) og overassistent Madsen
(Jesper Klein) der, inspireret af den kendte detektiv Sherlock Holmes, indleder
en dramatisk eftersøgning af de forsvundne breve.
Jul med Rasmus Radiomus hver morgen i P3 klokken 6:50
fra den 1. til den 24. december.
1994
Jul med Rasmus Radiomus.
Igen i år er det Rasmus Radiomus og Christian Winnem
der står for kalender-udsendelserne i radioen. Der er låge-åbning hver morgen
>>TI-I-SYV<< og den genudsendes 18:50 begge gange på P3.
1995
Hej alle børn!
I år vil Christian og jeg fortælle om, hvordan det går min
fætter Oskar Kældermus/Supermusen i december. Han skal holde jul langt ude på
landet hos Alfred og Marie Gårdmus, men det er en lang og besværlig rejse
derud. I kan følge med på tegningen og selv lægge farver på, mens i lytter til historien TI I SYV i P3
morgen og aften.
God fornøjelse og glædelig jul.
Rasmus Radiomus
1997
Jul ”10 i 7”
Traditionen tro bliver der også kalenderåbning hver morgen ”10
i 7” hos Rasmus Radiomus og Christian i P3.
Fra den 1. til den 24. december er der derfor også ”10 i 7”
lørdag og søndag, og der kommer børn i studiet, der skal hjælpe Rasmus med at
åbne kalenderen.
Og så er der julehistorie med nisser og trolde. I år handler
historien, i 24 afsnit, om Sigurd Jule Nissen, der er blevet væk fra sin
familie.
Den 1. december vågner han op i et udstillingsvindue sammen
med en masse plastiknisser.
Hvordan han er havnet der, forstår han ikke.
Nu gælder det for ham om at finde hjem til Nissefar og
Nissemor, Under Egetræ 17 i Granskov – inden juleaften.
1998
Jul med Rasmus Radiomus i P3 hver morgen TI-I-SYV.
I december er der altid julestemning i studiet hos Rasmus
Radiomus og Christian, og i år kan børnene igen få hjælp til at åbne
kalenderlågerne, hvis de stiller ind på P3 mandag til fredag klokken TI-I-SYV.
Hver morgen TI-I-SYV har også sin spændende nissehistorie, Verdens ældste
nisse, Mads, der netop i december fylder 953 år, har meldt sin ankomst. Mads
blev født i vikingetiden og har levet godt siden, men nu er han ved at være
godt træt af mærkelige julemænd, supermænd, Power Rangers og andre væsener, der
ikke er halvt så stærke og usynlige som Mads.
Mads vil fortælle Rasmus og Christian om sine mange
fantastiske oplevelser gennem tiderne – fra dengang en viking var ved at fange
ham. til i dag, hvor nogle mennesker vil sende ham ud i rummet… til et ukendt
sted.
Kalenderudsendelserne i radioen er tilrettelagt af
Christian Winnem og Jimmy Stahr, og det er som sædvanligt Hans Henrik
Bærentsen, der lægger stemme til Rasmus Radiomus.
|
|
 |
|
|
|